Det nye år bliver et modigt år – og ikke mindst et kulørt år, hvad angår interiør. Vi oplever allerede nu farverige modtendenser til det sorte og grå, men i 2022 vil vi opleve det i endnu højere grad. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man kan pege på, at ”nu skal vi alle have blå stole”, men folk har generelt mere mod på at kaste sig ud i nye ting.
Jeg tror heller ikke, at vi kommer til at se ét motiv eller én farve, der går igen, men der er alligevel en tydelig fællesnævner, som sammenfatter det nye år: Det er det håndlavede, det unikke og det skæve, vi efterstræber. Det skal ikke længere være så stilrent, og man må godt kunne se, at en lysestage er formet med…
