Så nåede vi endelig i mål – sikke et maraton, 2020 har været! Jeg tror, at jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at vi ikke kommer til at savne store dele af 2020. Sygdom, nedlukninger, konkurser og dertilhørende uvished. Og så afstanden. Til alle dem, vi holder af. At vi ikke bare kan se dem, vi ønsker, når vi har lyst eller savner, er det, der har sat sig dybest hos mig. Men der er kommet én god ting ud af 2020, og det er, at vi er blevet mange flere. Mange flere af alle os, der elsker at dykke ned i et godt strikketøj, hækle dimser og dutter, sidde ved symaskinen i timevis. Folk har fået øjnene op for, hvilken berigelse det er at bruge sin tid…
