Da jeg så plakaten i København, vidste jeg på den der skøre måde, hvor man bare ved, at noget er rigtigt, at det var meant to be. Jeg var på vej på min cykel hen over Sankt Hans Torv, da jeg så, at den lille vietnamesiske munk Thich Nhat Hanh var i byen for at tale om mindfulness. Det foredrag skulle jeg til.
Jeg fik stress, før det blev ”moderne”, og som alle, der har været det igennem, var det en svær periode. Noget af det, jeg kæmpede med under og efter min stress, var det, buddhisterne kalder ”monkey mind”, altså tanker, der myldrede og holdt min hjerne i konstant aktivitet. Men ”positivt tænkende”, som jeg også var på det tidspunkt, så jeg det som bevis på, at jeg var…
