Døden er en uundgåelig del af livet, både for dig selv og for dine nærmeste. Og når man mister en ven, et barn eller en partner, følger sorgen. Men den kommer til udtryk på mange måder, og nogle gange på en så voldsom, gennemgribende måde, at den bliver aldeles ubærlig. Og det er fra det ståsted, psykolog Anne Cathrine Bomann tager afsæt i sin roman ”Blå toner”, der udkom her i efteråret og handler om et medicinalfirma, der har opfundet en ny pille, og en forskningsgruppe, der skal blåstemple den. Her stiller hun spørgsmålet: Ville du tage en pille mod den vedvarende, tunge sorg, hvis det var muligt? Altså en sorg, hvor du ikke kan fungere, og hvor det går ud over dit arbejdsliv, din familie og venner, og du…
