Indholdsfortegnelse for Nr 3 2024 i Psykologi

Min mor skal begynde til boksning. Hun 84 og har Parkinson. Det med boksningen kom sig af, at hun havde set i Go’ Morgen, at der var et hold for Parkinson-patienter i en lokal klub ude på landet en times kørsel fra, hvor hun bor. Når min mor har det godt, er hun et crazy forbillede. På side 42 fortæller forfatter Johanne Bille fint om en særlig rejse med sin mor til Italien. De to har aldrig rigtig rejst sammen, siden Johannes far døde, så det var, som hun siger ”sådan en rejse, der bare skal gå godt!”. Man kan mærke turen i sit eget nervesystem. Og det er en god ting i et magasin som Psykologi. Hvordan det går, kan du selv læse. Instruktøren og danseren Niclas Bendixen siger…

NÅR LIVET RAMMER ”Når jeg ser dig fra en vis afstand”, Alpha Forlag, 270 kr. Hvad handler den om? Bare fordi man er psykolog og ved alt om følelser, betyder det ikke, at ens eget liv ikke også kan blive ramt. Kristines mand er hende utro. De følelser, der vælder op i tv-psykologen i Trine Lundagers debutroman ”Når jeg ser dig fra en vis afstand”, kommer bag på hende. Hendes ægteskab står foran et sammenbrud, men med smerten følger også begær og vanvid, som sender hende tilbage til starten af sin ægteskab og de følelser, der oprindelig var. Romanen foregår delvis i et sommerhus ved Vadehavet, hvor Kristine møder en ældre mand på stranden. Et uventet venskab opstår, og det bliver klart for læseren, at de store følelser ikke rigtigt…

PETER Jeg troede ikke, jeg var typen, der dyrkede selvudvikling Hvem: Peter Friis: 54 år. Arbejder som indretningskonsulent. Kæreste med Karen gennem 13 år. Har to sønner på 9 og 27 år. 54 -årige Peter Friis havde ikke regnet med, at han nogensinde skulle bruge ordet selvudvikling i forbindelse med sig selv. Tværtimod har han haft travlt med at forholde sig til det materialistiske liv. Selvrefleksion var efter hans opfattelse noget, andre måtte hygge sig med; han havde ikke brug for det. Det ændrede sig, da han blev ramt af stress, og han vendte sig mod sin tvillingebror, Søren, der er massør, psykoterapeut og arbejder med mandegrupper. Selv om Peter var skeptisk i starten, accepterede han efter anbefaling fra broderen at deltage i et weekendkursus for mænd. At give slip…

GORMS GRØNNE GRØD En let tilrettet version af den grønne grøds moder. ½ avocado½ æble1 gulerod1 tomat1 lime uden skræl1 tommel ingefær og/eller gurkemeje1 kiwi (uden skræl)20 g valnødder15 g tang100 g spinat, frisk eller fra frost30 g frisk persille200 g kål – al kål dur, men jogrønnere des bedre30 g bønnespirer1-2 dl grøn te, urtete eller kamillete EVT. TOPPING: Friske bær og nødder Put alle ingredienser i blenderen, og kør, til du har en jævn og lækker konsistens. Husk, du altid kan rette konsistensen med mere væske, enten ekstra af den fra opskriften eller bare vand. GUL-GRØN GRØD MED SØD KARTOFFEL OG GURKEMEJE En varm og blød grød, som har hentet inspiration i det marokkanske køkken. Hvis du er glad for varme krydderier, så giv den ekstra gas med…

LARM STRESSER OG GØR SYG At overdreven larm kan skade vores hørelse, har man vidst i mange år. Men i bogen ”Stilhed er guld” beskriver forfatterne også, hvordan forskning viser, at blandt andet hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk, slagtilfælde, overvægt, diabetes og søvnforstyrrelser kan være en konsekvens af støjgener. Det gælder endog stress. ”Støj forårsager stress, især hvis man har manglende kontrol over den,” forklarer professor og forsker i hørelse og hvile ved University of Pennsylvania, Mathias Bassner, i bogen, og han fortsætter: ”Kroppen udskiller stresshormoner som adrenalin og kortisol, der fører til ændringer i sammensætningen af blodet og i blodkarrene, som faktisk har vist sig at være stivere efter en enkelt nat med støjeeksponering.” KILDE: ”STILHED ER GULD – I EN VERDEN AF STØJ” AF JUSTIN ZORN OG LEIGH MARZ, GADS…

DE GYLDNE 20’ERE Dengang du var på højskole. Festen, hvor du mødte din elskede. Da du endelig fik den hundehvalp, du havde ønsket dig. Nogle øjeblikke i livet stikker ud som særlige, men de minder, der skiller sig ud som de lykkeligste har muligvis mindre at gøre med, hvad der skete, og mere at gøre med, hvor gammel du var, da begivenhederne skete, og hvor gammel du er, når du husker dem. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Memory & Cognition. Forsøgsdeltagere i alderen otte til 81 år blev med fire års intervaller bedt om at berette om syv vigtige minder, der repræsenterede deres livshistorie og præcist beskrive, hvordan hvert minde var med til at gøre dem til den, de er i dag. Forskerne markerede hvert minde så…

Jytte har hele sit liv ventet på en undskyldning fra sin mor. Moderen var der ikke for hende, hverken da Jytte var barn eller senere som voksen, men styrede tværtimod relationen med hård hånd. I mange år forsøgte Jytte at vinde sin mors kærlighed uden held. Da moderen døde, havde de to ikke set hinanden i syv år. Og for et år siden gik Jytte så i gang med at skrive den undskyldning, hun gerne ville have haft fra sin mor, selv. Det hjalp. – Min største sorg har været sorgen over ikke at have haft en mor. Hun gav mig livet, men hun har aldrig været en mor for mig. Det var mig, der tog mig af hende. Folk sagde, ”Giv dog slip, hun vil dig intet godt”. Men…

Elliot var ikke rigtig sig selv længere Han var i starten af trediverne, havde det godt med sin kone og sine børn, og det gik godt med karrieren. Elliot døjede bare med voldsom hovedpine og koncentrationsbesvær og gik til lægen. Det viste sig, at problemet var en hjernetumor på størrelse med en appelsin. Den var gudskelov godartet, og operationen gik som forventet godt, bortset fra, at man var nødt til at fjerne en del væv i forreste del af hjernen, frontallappen, som var blevet ødelagt. Da Elliot, som i virkeligheden slet ikke hedder Elliot, men noget andet, og gerne vil være anonym, mødte hjerneforskeren Antonio Damasio, var han på mange måder stadig sit gamle jeg. Han var venlig og charmerende, holdt sig orienteret om, hvad der skete i verden, havde…

1. EN FØLELSESMÆSSIG BEFRIELSE Buddhister mediterer. Det gør de ikke kun for sjov, men fordi det er vigtigt for sindet, dels at blive trænet i at fokusere, dels at slippe for tanker. Mindfulness og yoga kan noget af det samme. Og det kan haikudigtning altså også. Faktisk er haikutraditionen ældre end zenbuddhisme, siges det. Der findes adskillige bøger om haiku og kurser i at skrive de korte digte, men det nye er at anvende det som terapi. Det amerikanske selvudviklingskursus Daily Om har blandt andet ”Haiku for Healing”, hvor man bliver taget igennem lektioner i at skrive korte, præcise digte om sine følelser på en række områder. Kærlighed, livsformål, mening, sorg eller natur. Er det nyt? Ikke i Japan. Der har haiku altid været en kanal for at udtrykke følelser…

Musical SOCIAL REALISTISK MUSIK Sting kan nu også kalde sig musicalkomponist med “The Last Ship”, som er inspireret af musikerens egen barndom i Wallsend i England. Sting har skabt en række nye numre til musicalen med rødder i britisk folkemusik, men der er også nostalgisk genhør med klassikere fra Stings bagkatalog, blandt andre “All This Time”, “Island of Souls” og “When We Dance”. The Last Ship. Østre Gasværk. Premiere 7. marts. Derefter spiller den i Musikhuset Aarhus fra 9. maj. Kunst KLOG PÅ GIACOMETTI Vild med Giacometti? Statens Museum for kunst følger op på den aktuelle Alberto Giacometti udstilling med en foredragsrække bestående af fem foredrag, der giver et indblik i kunstnerens værker og liv, der er formet af filosofi og rystelser fra to verdenskrige. Se datoer for foredragsrækken Rundt…

Hvornår har livet været allerbedst? – Hvis man nu siger, at den og den gang var allerbedst, så er det som om, det aldrig bliver bedre, ikke? Jeg vil gerne stille spørgsmålet i nutid: Hvornår er livet allerbedst? Og det synes jeg egentlig, det er, når man glemmer sig selv i noget, man gør. At være sammen med nogen, hvor man ikke er bevidst om sig selv, men bare er. Eller når man er meget optaget af en opgave, gør noget med sine hænder, og glemmer sig selv i det. Så er livet bare godt, selv om man ikke tænker over det. Jeg kan godt blive så fordybet i at skrive for eksempel, at jeg glemmer mig selv og endda tænker: Hvor kommer det fra? Det er bare hænderne, der…

INTERVIEW Niclas Bendixen stod i Rom midt i at instruere komedietragedien ”ROM”, da mobilen ringede i januar sidste år. Det var hans mor, Britt Bendixen, og det var ikke noget hyggekald. – Hun sagde: ”Jeg har fået en dødsdom, jeg har tre måneder tilbage at leve i”. Jeg sagde, ”what???”. Og så tog jeg hjem i weekenden, vi snakkede i to dage, bare hun og jeg. Så sagde hun: ”Det skal nok gå, tag ned og lav din film”. Okay, jeg tog ned og lavede film. Der gik en uge, så ringede hun: ”Jeg har fået at vide, at der kun er en måned tilbage”. Jeg tog hjem igen. Vi snakkede igen. Hun sagde, ”Tag ned og lav din film, du når at komme hjem”. Jeg tog derned. Der gik…

KROP OG PSYKE Vi skal indvikle os og nå derhen, hvor vi står i lort til halsen for, at vi kan forstå, at det eneste, der kan redde os, er overgivelse. Overgivelse til, at alt, der er, og alt vi har, er nuet. Et liv som er ét langt nu. Overgivelsen til en viden om, at ingen andre end os selv kan gøre os hele. Overgivelsen til, at der ikke kommer nogen frelser og redder os – vi er selv den frelser. Ordene tilhører meditationslærer og shaman Jesper Westmark, og de klinger dybt i min egen erfaringshorisont. Mit livs største aha-øjeblik var da jeg indså netop dette. At kun en eneste person har ansvaret for mig – og det er mig. At jeg i min selvmedlidenhed og offerrolle måtte smide…

1. FODBEHANDLINGEN Smør fødderne ind, træk en frysepose og så en sok over, og lad fodcremens høje indhold af eksfolierende urea fjerne døde hudceller og komme hælerevner til livs på 20-30 minutter. Afslut med at skylle den af og top med en omgang fugt, og du er et stort skridt nærmere bløde sommerfødder. 2. NATTERO Brug natten til at genvinde roen – også i huden med Rowses nye natmaske, der giver masser af fugt, reparerer med bl.a. melatonin og efterlader duften af aromaterapeutisk lavendel. 3. MAKEUP OG SOLBESKYTTELSE I ÉN Top din dagcreme med Bobbi Browns lille vidunder, som udover ekstra næring fra B-, C- og E-vitamin også yder solbeskyttelse med faktor 15 og udjævner farveforskelle, så huden syner mere ensartet og jævn. RULLEMARIE Små parfumeolier er geniale at have…

JEG ER FØDT JULEAFTEN 1963 i Aasiaat, en lille by nord for Polarcirklen i Grønland. Jeg kommer til verden på sygehuset, der ligger sådan cirka 100 meter fra havet. Mine forældre er meget unge, 21 og 23 år, da de får mig. Min far er nyuddannet skolelærer, min mor er uddannet væver. Det er en mulighed for unge mennesker at komme derop, og de er bare taget af sted på eventyr. Grønland er en dansk koloni, så der er også en masse problematiske ting i det, men det ved jeg jo ikke, jeg er barn. JEG HAR TO MEGET TIDLIGE og gode minder. Det ene er, at jeg lærer at gynge. Vi er hjemme i Danmark på ferie, da jeg pludselig forstår det der med benene, at man selv kan…

Vi følger folk på de sociale medier, vi ikke bryder os om. Vi bliver irriterede på hende, der igen har lagt et billede op af sig selv med en latte og en yogamåtte. Og vi hidser os op, når den politiker, vi er allermest uenige med, endnu engang har sagt noget dumt. Alligevel bliver vi med at kigge og læse med. Nogle af os gør i hvert fald. Men hvorfor gør vi det? Det giver ingen mening. Bortset fra at det gør det faktisk. Forskere har kaldt det væmmelsesfryd: Altså når vi væmmes og frydes på samme tid. Og psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt fortæller, at det faktisk sker ret ofte, at vi føler så vidt forskellige ting på en gang. – Det ville være dejligt, hvis følelser var ”rene” og…

CHRISTINA BØLLING Chefredaktør og sexolog KÆRE TVIVLER Det, du beskriver, er så genkendeligt, at det må betragtes som et af livets vigtige dilemmaer. I dette nummer af Psykologi kommer vi tættere på et svar på side 36-39. En af verdens førende hjerneforskere forklarer, hvor afgørende vores følelser er, når vi skal træffe beslutninger. Ifølge ham er følelser det unikke ved os mennesker sammenlignet med kunstig intelligens: Vi føler velbehag og ubehag, og vi har en krop, der sender signaler til os og guider os i den rigtige retning. Når vi skal holde os fra noget, bliver vi bange, nervøse og utilpasse, når vi har det rart, er det fordi vores nervesystem fortæller os, at vi kan være helt trygge. Det kaldes ”somatiske markører”, og efter at have læst den artikel,…