Øjjj! De findes i virkeligheden!!!
Benovelsen og glæden ved at finde ud af, at man rent faktisk kan møde skærmens helte, er til at tage og føle på.
Børn og glade sjæle er i nu ti år flokkedes til DR’s årlige sommercirkus med de kendte ansigter fra børne-TV-kanalen Ramasjang.
En succes, der begyndte som et improvisatorisk eksperiment, men som efterfølgende har udviklet sig til et stort professionelt tilløbsstykke.
Professionelt eller ej, så er der stadig plads til pjat og pjank, hvilket blev åbenlyst, da Cirkus Summarum fejrede, at de nu skal i gang med deres tiårs jubilæumsforestilling med Signe Lindkvist, Jacob Riising, Rosa fra Rouladegade, Kristian, Motor Mille, Hr. Skæg, Heino, Bamse og Chico.
Fejringen og optakten skete i DR Koncerthuset, hvor der blandt andre var inviteret repræsentanter fra Muskelsvindfonden,…