Marie Fredriksson døde i december sidste år i en alder af 61 år efter lang tids kræftsygdom.
Nu er boet gjort op, og det er ifølge Aftonbladet hendes mand, Mikael Bolyos, der arver hele formuen, som beløber sig til godt 50 millioner svenske kroner – som er lige omkring 35 millioner danske af slagsen.
Manden har fuld råderet over arven, og han kan selv bestemme, om parrets børn, Josefin, 26, og Oscar, 23, skal have en del af formuen.
Faktisk var den samlede formue på 64 millioner svenske kroner, men der var gæld for 14 millioner, så det beløb, Roxette-legenden Marie Fredriks-son efterlod til sin mand, blev altså cirka 50 millioner svenske kroner.…
