Hun deltog i ”Den store bagedyst” i 2015, og siden har 32-årige Ditte Julie Jensen imponeret med sin sikre sans, når det kommer til at bage og pynte kager.
Iværksætteren, der både kan skrive kagebogsforfatter, webshopejer og meget mere på cv’et, er ikke i tvivl om, hvad hendes bedste bud på karantæne-bagning er: Kanelsnegle, hvor der ikke er sparet på snask:
– Vi danskere, vi forbinder hygge med sofa, te og kaffe, læne os lidt tilbage, og der passer en kanelsnegl altså bare allerbedst ind. Sådan en lun, snasket sag kan vi godt li’, siger hun om det vanedannende bagværk.
Live på Instagram
Mens Danmark har været lukket ned, har den entreprenante ”Den store bagedyst”-deltager bagt live på sin Instagram-profil, hvor forældre og deres børn har kunnet bage med hjemme…