Det har været noget tid undervejs på grund af coronapandemien, men nu bliver Brooklyn Beckham, 22, og Nicola Peltz, 27, endelig mand og kone lørdag den 9. april ved et storslået bryllup i Florida.
Mange havde forventet, at gommens mor, Victoria Beckham, skulle designe brudekjolen, men i stedet bliver det en Valentino-model.
– Nicola fløj til Rom med sin stylist for at prøve kjoler – og hun har bestemt sig for to eventyrlige Valentino-kjoler. Victoria Beckham designede forlovelseskjolen – og hun støtter Nicolas valg. Det er meget sandsynligt, at der kommer til at være en VB-aftenkjole, siger en kilde tæt på parret til The Sun. Dermed er svigermor ikke helt på sidelinjen designmæssigt til brylluppet.
På den store dag har Brooklyn valgt sine brødre, Romeo, 18, og Cruz, 15, som…
