Det er nemmere at sige, hvad vi ikke har lavet. Vi har ikke skiftet vinduerne – men det kommer.
Mette Bluhme Rieck, 40, slår en latter op.
Det er ikke småting, som hun og partneren, vurderings-og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kasper Nielsen, 52, har gjort ved huset i Charlottenlund, siden de fik nøglerne i juli sidste år.
– Nye badeværelser, køkken, gulvvarme, gulve, vægge og nye rumfordelinger her og der, lyder det om renoveringen af funkisvillaen fra 1934, som bl.a. var præget af mørke 70’er-lofter og savsmuldstapet, da parret overtog den.
“Stressende" er det første ord, som dukker op hos “Aftenshowet”-værten, når hun skal beskrive hele den proces, de har været igennem siden overtagelsen.
– Det var godt, at jeg var på barsel. Jeg har kaldt mig “byggeleder på…