Probably, lyder det, når Mads Mikkelsen toner frem på skærmen for bryggerigiganten Carlsberg. Også Ford, Storebæltsbroen og senest lampevirksomheden Occhio putter millioner i lommen på den danske verdensstjerne.
Det er dog ikke en levevej, der imponerer brormand, Lars Mikkelsen, som bevist har valgt den lukrative sidegeschäft fra. Det fortæller han til UD & SE.
– Jeg har altid været meget beskyttende omkring, hvad det vil sige at være skuespiller. Jeg har aldrig lavet reklamer og sådan nogle ting, selv om det er oplagt at gøre, fordi der er så vanvittig gode penge i det.
Men jeg synes, det tager noget fra den seriøsitet, som skuespillet skal indeholde. Jeg har altid holdt enormt meget af faget, når det kommer til at gestalte og bidrage med noget væsentligt, men jeg synes…
