Stjernerne stod i kø, da Leonardo DiCaprio i lørdags inviterede til fest.
11. november rundede Hollywood-ungkarlen det skarpe hjørne og holdt i den forbindelse fest hjemme i privaten i Los Angeles.
Ifølge People holdt skuespilleren middag for familie og de nærmeste venner, inden han senere på aftenen åbnede dørene for en kæmpefest.
Blandt de celebre gæster var Brad Pitt, Tobey Maguire, Robin Thicke, Jamie Foxx, Paris Hilton, Cara Delevingne, Chris Rock, Benicio del Toro og mange, mange flere.
DiCaprios forældre, George Di-Caprio og Irmelin Indenbirken, var også med til at fejre sønnikes skarpeste hjørne og gik sammen på scenen for at lave en fælles optræden for deres søn.
Forsamlingen festede til ud på de små timer, og insidere beretter, at fødselaren var i ekstremt højt humør og krammede sine gæster…