Er der en, som brænder for de svage, de arbejdsløse, syge, gamle og kvinder, er det Inge Fischer Møller, der er valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. I otte år har hun haft sin gang på Christiansborg under Anker Jørgensen, og nu bryder hun mandemagtvældet og vælges til partiets næstformand, en skarp post, der indikerer, at hun er kronprinsesse. Formand for landets aftenskoler, AOF, bliver hun i øvrigt også her i 1980.
Inge Fischer Jespersen så livets lys første gang 29. december 1939 i København. Hendes far var sporvejsfunktionær, mor fabriksarbejder, og selv gik hun ud af 7. klasse, kom på fabrik, kontor og i forretning, før hun i 1965-68 tog uddannelsen som socialrådgiver. Hun fik arbejde i Mødrehjælpen, siden i SID, hvor hun – foruden at være valgt først til…