Da Jette Lehmann, 60, gik i skole, blev hun ofte kaldt ”Japse”. Det var ikke et sødt kælenavn, men københavner-slang for japaner.
De andre børn så en pige med mere gylden lød end den sædvanlige vinterblege hudfarve, et stort sort hår og et sæt mørke øjne – lidt på skrå. Men børn kaldte hinanden så meget, fra rødhud til klumpfod, i skoletiden, og Jette tog sig egentlig ikke så meget af det. Hun så ud, som hun så ud.
Hendes lillebror, Niels, fik det ikke helt så nemt. Han udviklede endnu mørkere ansigtstræk end Jette og blev kaldt ”sorte”.
De to søskende fantaserede om, at deres farfar nok havde været som Pipi Langstrømpes far. En sømand på de syv verdenshave, der – i dette tilfælde – var gået i land…
