Kære læser
Selv om du sikkert har kager, der skal bages, konfekt, der skal trilles, og gaver, der skal købes, så synes jeg, du fortjener en pause nu. Når du har sat dig godt til rette med dit SØNDAG, så kig forbi ugens tema, der handler om julen. Eller rettere: Hvordan vi kvinder har det med julen. ”Kvinden er julens projektleder,” siger forfatteren Birgitte Baadegaard, og det kan jeg godt genkende. For selv om vi kan hjælpes ad og uddelegere opgaver, så tror jeg, at det i de fleste tilfælde er kvinderne, der har Den Store Køreplan oppe i hovedet. Som ved, at der mangler en lille ekstra ting til Bertram, at der også skal være noget juleslik til kusinen med nøddeallergi, og at vi er ved at løbe tør…
