– Når vi går, udløses det, man kalder lykkehormoner i hjernen. Det er bl.a. stoffet serotonin, hvilket bidrager til sindsro og veltilpashed. Det udløser også dopamin, når du går, hvilket giver dig en form for tilfredshedsfølelse. Man ved ikke hvorfor, men forskningen viser altså, at man får en ekstra koncentration af stofferne, når man går, siger Bente Klarlund. Det er disse stoffer, der gør, at det kan føles, som om man får en belønning, når man går. Et andet stof, der påvirker vores humør, er stoffet noradrenalin. Koncentrationen af det øges under fysisk aktivitet, herunder en frisk gåtur, hvor din puls stiger, og det har bl.a. en positiv virkning på dit energiniveau, humør og din tænkning. Hun tilføjer, at det dog er en misforståelse, at gåturen skulle udløse endorfiner i…