Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
Jeg kan ikke lide min mands søn
KÆRE ANNA
Jeg tør overhovedet ikke vende det her med nogen i min omgangskreds, for jeg skammer mig sådan. Mit problem handler om, at jeg simpelthen ikke længere bryder mig om min mands søn. Dengang min mand og jeg mødtes, var han bare en sød, lille gut på fire år. Nu er han femten. En stor, usoigneret knægt, der sjosker sløvt omkring, som om intet i verden kan få ham til at vågne. Han er kun hos sin mor hver anden weekend, og jeg har ikke selv nogen børn.
Det er ikke, fordi, jeg ikke gør mig umage. Hver eneste dag vågner jeg og tænker,…
