Hjemme hos Pernille og Martin i Horsens er julen lig med hygge og samvær, for det er en tid, hvor familien samles og dyrker de traditioner, som de hver især har taget med ind i familien, og dem, de har skabt sammen.
– Jeg elsker især, når alle børnene er hjemme i julen, for så bruger vi mange hyggelige stunder sammen. Det tæller alt fra oppyntning og julebag til julefrokoster og samvær, fortæller Pernille og fortsætter:
– Vi har alverdens forskellige traditioner i familien. Martin laver altid risalamanden, vi spiser altid kalkun, og den sidste julesang synges, imens vi løber rundt i huset. Juletræet, som vi selv fælder, kommer ind 23. december, og det er børnene, som står for at pynte det.
Generelt kan Pernille og Martin godt lide at…
