Iben Skovbo, 43 år, på barsel, Silkeborg: ”Herhjemme laver vi madplan for en uge ad gangen, og vi køber ind efter årstiden. Vi er også gode til at lave dobbelte portioner, så der er nem aftensmad til travle dage. Ellers er mit bedste sparetip faktisk kun at lave den mængde mad, som man får spist, så man undgår rester.”
Susan Birk Nielsen, 57 år, frivillig på skole, København: ”Kig kritisk i grøntsagsskuffen, og smid aldrig rester ud – de kan helt sikkert bruges til noget.”
Gert Bach Jensen, 64 år, efterlønsmodtager, Risskov: ”Mine bedste sparetips er at koge æg i meget lidt vand og at bruge grøntsagsrester fra køleskabet i sammenkogte retter. Derudover tjekker jeg altid, om mælk og fløde, der har overskredet sidste anvendelsesdag, stadig kan bruges, før jeg…
