Mie Frandsen, 23 år, studerende, København N: “Jeg laver ikke konfekt. I min familie har vi i stedet tradition for at bage jødekager og koge klejner i starten af december og lige op til juleaften. Det er så hyggeligt at sidde rundt om bordet med min mor og mine søstre, mens vi hører juleklassikere og småspiser af de lækre sager. Skulle jeg lave konfekt, ville jeg gerne prøve at lave snebolde og bountykugler.”
Tina Troelsen, 51 år, distriktschef, Suldrup: “I min familie laver vi altid en stor marcipantræstamme fyldt med nougat og kirsebær, som vi overtrækker med chokolade og topper med mandler. Den skal altid på julebordet sammen med et glas kirsebærvin – ellers er det ikke rigtig jul!”
Familien Moreno-Jensen, 44, 11 og 9 år, Helsingør: “Et af de…
