Maise Stenberg Nøhr, 33 år, tegnsprogstolk, Lejre: ”Vi griller meget sjældent herhjemme, og skal vi grille, er det gode pølser, fordi det er nemt, lækkert og godt til børn. Men vi kan også godt lide at grille kyllingebryst med grøntsagspakker og feta i alufolie.”
Jacob Grunnet Jespersen, 29 år, IT-projektleder, Aarhus: ”Jeg synes, at nakkekoteletter er virkelig undervurderet at grille. Det er budgetvenligt og virkelig saftigt! Det er lækkert sammen med grøntsager på grillen, der bliver blandet i en frisk salat.”
Anna Fajstrup Graversen, 27 år, landinspektørstuderende, Aalborg: ”Når vi griller til hverdag, går vi ofte efter koteletter med en lækker marinade eller bøffer til burger. Når det er sæson, så er majskolber også en stor favorit.”
Trine Bork Larsen, 32 år, biolog, Horsens: ”Hjemme hos os er nogle af…
