”Du bliver, hvad du spiser,” lød et populært slogan fra 1980’erne. Og ja, det, vi indtager, har bestemt betydning for vores samlede sundhed. Vi kan dog ikke gøre som Skipper Skræk og blive superstærke på et øjeblik ved blot at indtage store mængder af en særlig sund fødevare, f.eks. Skræks spinat. Der findes desværre ingen quickfix, men blot det lange seje træk. Varieret kost er nøglen, og spiser vi f.eks. protein, frugt og grønt i alle regnbuens farver i løbet af en uge, vil vi som oftest få de vitaminer og mineraler, vi har brug for, uden behov for yderligere indsats. Der er dog perioder, hvor kroppen kan have brug for et ernæringsmæssigt boost, f.eks. oven på en sygdomsperiode, når immunforsvaret er svækket, eller kroppen er stresset. I de tilfælde…
