Et host, et nys, et grin, et hop på trampolinen eller en pludselig trang, man ikke kan styre, og ups, så er der sket et uheld. Det er en situation, mange har prøvet, men som man sjældent tror, er sket for andre. Inkontinens er nemlig ikke noget, vi taler højt om, og måske derfor opdager vi ikke, at det er et meget almindeligt problem: Sundhedsstyrelsen anslår, at op til 500.000 danskere lider af inkontinens i en eller anden grad.
– Det er en stille folkesygdom. Jeg oplever ofte, at folk går med inkontinens i tavshed i mange år, inden de søger hjælp. Jeg synes, det ville være rigtig godt med endnu mere åbenhed og viden om inkontinens, siger Kirsten Kaysen.
Hun er næstformand i Kontinensforeningen, som arbejder for at bryde…
