“Der var timer, hvor du emmede af liv og havde store drømme om fremtiden. Så lo du, mens du krammede mig og lovede, at nu var det slut med øl og hash. I hvert fald indtil du igen savnede rusen, og man vidste aldrig helt, hvor man havde dig. Du kunne på et splitsekund forvandle dig til et monster, som råbte og skreg. Kastede med ting, og indimellem var det dit største ønske, at slå mig ihjel.”
“Jeg havde hentet dig på krisecenteret, og du var stærkt opsat på, at du nu skulle være min mor. Du skulle have en lejlighed, det var slut med mænd, der tæskede dig. Mænd, du tæskede. Mænd, der drak, og mænd, der forsøgte at slå dig ihjel. Du glemte som oftest, at du selv…
