LÆGE THILDE SANGILD VILLEMANN VIRKNING OG BIVIRKNING
TEMA OM VACCINER 2:2
I Ude og Hjemme nummer 41 skrev jeg om, hvordan det foregår, når vi læger vacciner børn, og hvor stor tilslutningen er til børnevaccinerne. I denne uge skal det handle om, hvilke sygdomme vi undgår ved at vaccinere og om de mulige bivirkninger.
Op mod 95 procent af alle børn i Danmark bliver vaccineret, og de sidste fem procent lever godt på, at størsteparten vælger vaccinerne. For når tilslutningen er høj, oplever vi kun meget sjældent de børnesygdomme, vi vaccinerer for. Man kan sige, at de ikke-vaccinerede låner af de vaccineredes immunitet.
Men det betyder desværre også, at de uvaccinerede risikerer at møde børnesygdommene senere i livet, og nogle af sygdommene bliver værre, jo ældre man er, når man…
