PLAMAGE PÅ STRYGEFLADEN
Jeg har købt et dampstrygejern, som jeg bruger uden damp. Der er nu kommet en stor, sort plamage på strygefladen, som jeg uden held har prøvet at fjerne med Klorin, eddikesyre, acetone, rensebenzin, Ajax og grundrens. Har du et bedre råd?
Mette
Kære Mette
I supermarkeder og lignende steder kan du købe strygejernsrens, der helt sikkert kan fjerne den sorte plamage.
Venlig hilsen Marion
SÆBELUS
Vi vil gerne vide, hvad vi skal stille op med de små, grålige fedtklumper, der sidder på vores vasketøj, når vi tager det ud af vaskemaskinen. Det er ret ulækkert, og nogle venner har fortalt os, at det er det, man kalder sæbelus.
P. Christensen
Kære P. Christensen Sæbelus skyldes ofte, at der bruges for lidt vaskepulver. Du skal spørge i din…
