MARIANNE OK NIELSEN SKRIV ELLER MAIL TIL MIG
Marianne Ok Nielsen, Ude og Hjemme, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V eller på e-mail: digitalt@udeoghjemme.dk
DRABET PÅ ”TUSSEN”
Indpakningen er altid nydelig, når vi får serveret tiltag, der i virkeligheden begrænser vores frie valg. Tag nu beslutningen i fjor om at fjerne 1.000-kronesedlen. Nationalbanken, bankerne og erhvervslivet præsenterer det som en opgradering, at den kommende serie af pengesedler bliver uden den på 1.000 kr. De nye sedler bliver sværere at forfalske, fordi de har indbyggede kobbertråde og perlemorspræg, og det skulle netop være et bevis på, at organisationerne skam stadig ønsker kontanter i samfundet. Et andet argument er, at det bliver sværere at bedrive økonomisk kriminalitet, når først ”tussen” er væk. Men det var næppe tusindlapper, der flød gennem Danske Banks hvidvaskskandale…
