Lige siden Christian og jeg flyttede sammen, har vi talt om at købe hus. Vi var begge lige blevet færdige med vores uddannelse og regnede med, at det ville vare adskillige år, før vi fik råd, men pludselig var der et almindeligt parcelhus, som var inden for vores økonomiske rækkevidde. I februar sidste år så vi huset første gang, og i marts slog vi til. Huset trængte egentlig kun til lidt maling, og det var godt, for Christian er ingen handymand.
Vi havde endnu ikke pakket de sidste flyttekasser ud, da Christians gamle kammerat Lasse, som arbejder for en anlægsgartner, kom på besøg. Det var en solrig forårsdag, og rundturen endte på terrassen.
– De fliser ligger da elendigt, og terrassen er alt for lille til at kunne bruges til…
