■ Jeg har ofte hørt, at man nok kan lære en kat noget, men ikke opdrage den, og siden Freddie for seks år siden kom ind i mit liv, ved jeg, at det er sandt. Freddie er en stor, kastreret hankat, og han gør præcis, hvad der passer ham.
Han har en sund appetit og er kærligt anlagt, og jeg elsker ham højt og er parat til at tilgive ham det meste, men da han begyndte at hvæsse kløer i mit allerbedste arvestykke, nemlig en fin lænestol, prøvede jeg at sige stop. Jeg jog venligt, men bestemt Freddie væk fra stolen, hver gang jeg så ham lægge an til hvæsning. Han skulle dog nok selv bestemme, og nogle gange kunne han finde på at sætte kløerne i stolen, hvis maden…
