redaktionen@udeoghjemme.dk
Det var en god dag. En rigtig familiedag, hvor far, mor og børn var i Aalborg Zoo sammen med farmor.
Alle hyggede sig, men som timerne gik, og farmor og børnebørn var optagede af giraffer og chimpanser, registrerede Cecilie, at hendes kæreste, Casper, blev urolig og rastløs.
Hun vidste hvorfor. Den mængde hash, han havde røget før afgang, var ved at miste sin virkning, og snart ville hans misbruger-jeg træde frem. På det tidspunkt røg Casper fire-fem gange om dagen, og Cecilie vidste præcis, hvornår trangen meldte sig.
Alligevel sagde hun ja, da farmor spurgte, om de skulle fortsætte den gode dag med at spise sammen. Farmor kørte selv, og på vej hjem i bilen var Casper rasende, fordi Cecilie godt vidste, at han skulle hjem for at ryge,…
