redaktionen@udeoghjemme.dk
■ Manden styrede direkte mod mit bord, satte sig resolut på stolen ved siden af min og sagde hurtigt, men fattet: ”Det, jeg fortæller dig nu, fortæller jeg dig dels, fordi du fortjener at få det at vide, men også fordi jeg ved, at du vil forstå. Please, stil ikke spørgsmål, bare lyt.”
Og så fortalte han mig noget, som efterlod mig med et åbent følelsesregister, hvor der var frit valg på alle hylder. Han startede med ordene: ”Jeg slog din far ihjel. Jeg var en af de mange, han målrettet gik efter, og jeg vidste, at der kun var én måde at stoppe ham på.”
Jeg spærrede øjnene helt op. ”Hvad?” ville jeg have råbt, men blev afbrudt. ”Jeg har brug for, at du bare lytter og intet…
