anne.kristensen@udeoghjemme.dk
Camilla synger stadig ”Mariehønen Evigglad” højt for sin ældste datter. Hun gør det for at mindes, hvordan det var, da Mathilde var i live, men også i håbet om, at hendes skønne, lille pige lytter med fra det sted, hun er nu. Mathilde elskede, når hendes mor sang den for hende. Det var et velkendt og beroligende lydtæppe, der omsluttede hende midt i alt det svære, hun gennemgik i sit korte liv.
Allerede under graviditeten fik Camilla mistanke om, at der var noget galt. Hun mærkede ikke rigtigt liv inde fra maven. Lægerne mente dog ikke, der var grund til bekymring, for barnet voksede, som det skulle. Men da Mathilde blev født i marts 2016, stod det klart, at Camilla desværre havde ret i sine bange forudanelser.
– Det…