■ Da jeg blev kæreste med Victor, var det altid med bævende hjerte, at jeg besøgte ham, for i hans hus boede også en schæfer, der hed Bonzo. Siden jeg som barn var blevet bidt af en stor schæfer, havde jeg næret en sand rædsel for hunde.
Det hjalp ikke, at Victor sagde, at Bonzo var lige så god, som dagen var lang. Jeg syntes, hunden så lunefuld ud, når den kiggede på mig. Da jeg en dag sagde til Victor, at hans hund hadede mig, grinede han forbløffet.
– En hund hader ikke, sagde han. – Den følelse findes ikke i en hund.
Måske havde han ret, men Bonzo var ikke vild med mig. Han løb for eksempel aldrig hen for at hilse, når jeg kom ind ad døren.…