SØNDAG Uge 37 2018

SUS I SEJLET Det blæste noget over land, da billederne til interviewet med Helle Helle skulle i hus. Derfor var det heldigt, at makeupartist Mette Maria Andersen havde stærke arme. Sejlet, som hun holder for at skabe læ og skygge, måtte endda fastgøres til fotografens bil for at hele herligheden – inklusive Mette Maria – ikke skulle lette. Læs interviewet på side 10. TROLDE-KUGLERNE TRILLER Trollbeads – eller Trolde-kugler – er trillet fra Danmark og ud i hele verden. Læs interviewet med det succesrige familiefirmas direktør, Patrizia Christensen, på side 44. KULSORT ØL Vores udsendte reporter kunne have bildt hvem som helst ind, at hun drak kaffe i en pause på sin tur tværs gennem Slovenien. Men den mokkasorte drik var den lokale øl, og selv flasken var pakket ind…

SPOT på begivenheder MØRKETS MESTER ● Udstillingen ”Kurt Trampedach – Møder i mørket” er en del af det nordjyske kunstmuseum Kunstens udstillingsserie ”Fortiden genfortalt”, hvor en kunstner fra museets samling gennem relevante perspektiver aktualiseres på ny. KURT TRAMPEDACH var en ener i dansk kunst og formåede som få at skabe værker, der brænder sig fast i publikums bevidsthed. Udover værker fra Kunstens egen samling byder udstillingen også på indlån fra både andre museer og fra private samlere. Trampedach var især kendt for sine uhyre livagtige skulpturer og tableauer og sine ofte mørke og dystre malerier. KUNSTEN, Aalborg: ”Kurt Trampedach – Møder i mørket”. Åbner på onsdag FESTDAG FOR ODIN ● Siden 2005 har jernbaneentusiaster fra Danmarks Jernbane museum arbejdet på at bygge en 1:1 fuldt funktionsdygtig kopi af Danmarks…

Hvilken film har gjort størst indtryk på dig? ”Den enfoldige morder” fra 1982 med Stellan Skarsgård i hovedrollen. Jeg så den som helt ung og var overvældet af den vilde og onde historie, det suveræne skuespil og den magiske musik. Filmen har gjort et uudsletteligt indtryk hos mig. En næsten fysisk oplevelse. Jeg aner ikke, om den overhovedet ville holde til et gensyn i dag. Jeg har ikke tænkt mig at prøve. For jeg er vild med min egen erindring om filmen. Hvad læser du lige nu? ”Americanah” af Chimamanda Ngozi Adichie. En intens kærligheds fortælling fra Nigeria. Om eksil, identitet, race og sprog. En stærk roman om at vende tilbage til sit hjemland, og hvad man bringer med sig. Hvilken kulturpersonlighed beundrer du mest? Forfatteren Sara Omar, som sidste…

SAMURAI GOURMET er japansk og simpelthen så sød, at man ligefrem kan kalde den bedårende. Her følger vi hr. Kasumi, der netop er blevet pensionist. Det lyder måske kedeligt. Det er det ikke! Du bliver helt varm indeni. Med garanti. Hvert afsnit varer kun knap 20 min. Netflix, 1 sæson. REQUIEM er ærke-engelsk, som folk med hang til engelske serier kan lide det. Det overnaturlige spiller dog en rolle her. Da koncertcellisten Matildas mor dør under mystiske omstændigheder, vikles Matilda ind i et uhyggeligt familiedrama med rødder i fortiden. Netflix, 1 sæson. ARGON er koreansk, men lad ikke dét skræmme jer. Vi befinder os på en nyhedsredaktion, der laver efterforskende, kompromisløs tv-journalistik. Det begynder med, at et shoppingcenter styrter sammen, og mange dør. Hvem har skylden? Er den oplagte sandhed…

Merete Pryds Helle bevæger mit hjerte. Jeg er rørt og ramt, mens jeg læser hendes fine ”Vi kunne alt”, der kaldes en selvstændig fortsættelse af ”Folkets skønhed” fra 2016, som hun fik De Gyldne Laurbær for. Igen med inspiration fra sin egen familiehistorie trækker Merete Pryds Helle os denne gang op i 70’erne og ind i et tidstypisk villakvarter i Værløse. Her følger vi teenageren Merle og hendes familie: den så sørgeligt syge mor, den så dameglade far, den ret så ligeglade storesøster – og så veninden Merete ovre fra naboen, familien Pryds. Piger, der er ved at blive kvinder. Kvinder, der er ved at blive selvstændige. Alt det store, der sker i tiden, fortalt så lillebitte, at det kryber ind under huden og vækker minder og eftertanke. Merete Pryds…

Det gulkalkede hus er som svøbt i skov her uden for Sorø. Der er læ på gårdspladsen og så varmt, at mine solbriller dugger. Jeg skal besøge Helle Helle, som i år kan fejre sit 25-års jubilæum som forfatter. Helle bor her sammen med sin mand, billedkunstner Mikkel Carl, og sin datter fra første ægteskab, som stadig går på gymnasiet. På trods af varmen er Helle Helle klædt i sort fra top til tå. Hun går kun i sort. Et bevidst valg, ved jeg. Men hvorfor egentlig? – Det sorte passer til mig. Jeg bryder mig ikke om at gå i farver. Det er en del år siden, jeg sidst havde noget kulørt på. Når jeg køber tøj på nettet, klikker jeg bare ”black” med det samme, så behøver jeg…