Magasinet Lækkerier er et dansk magasin dedikeret til desserter, kager og brød. Alle udgaver af Lækkerier er propfyldt med uimodståelige opskrifter, behjælpelige guides, sød inspiration, fine redskaber og gode historier.
Dengang min far var dreng, fik man altid to retter. Dessert på bordet både til hverdag og i weekenden. Der var rødgrød med fløde, koldskål, sagosuppe, citronfromage og vaniljebudding. Men hvor er desserten blevet af? Den er langsomt forsvundet ud af danskernes middagsborde og erstattet med Matador Mix. Men hvorfor forsvandt den? Er vi bange for kalorierne, har vi ikke tid, eller har vi slet ikke lært, hvordan man gør? Det forsøger vi at finde ud af. Her på Magasinet Lækkerier går vi ind for desserter og synes, at vi danskere skal spise mange flere af dem. Og du kan være med til at få desserten tilbage på bordet. Vis os dine desserter og brug #SpisMereDessert på Instagram og Facebook, så smider vi nogle søde præmier efter de sødeste historier…
Siden sidst … er magasinet blevet forvandlet fra en app til et papirmagasin, stadig med masser af indhold om brød, kager og desserter. Nu kan du bare nyde billederne i større størrelse og mærke siderne mellem fingrene. Vi synes det er fantastisk! Og siden sidst … har Mika og Maja haft det vildt som dommere til Årets Kage-konkurrencen, hvor de smagte sig igennem stribevis af kager kreeret af medlemmerne af Københavns Konditorlaug. De to dessertelskere har også været en tur på Bornholm, nærmere bestemt Gudhjem og Sol Over Gudhjems dessertkonkurrence, hvor de var så heldige at få lov at smage med back stage. Og så har Maja i øvrigt også knoklet med sin nye dessertbog Majas Desserter, som udkommer i efteråret. Mia har været i London og undervist englændere i…
MAJA Maja Vase er kæmpe chokoladenørd og driver dessertbloggen majavase.dk. Derudover er hun kogebogsforfatter, madstylist, opskriftsudvikler og madfotograf. FØLG MAJA PÅ INSTAGRAM: @MAJACHOCOLAT MIA Mia Irene Kristensen er kandidat i fødevarevidenskab fra Københavns Universitet, forfatter til flere kogebøger samt kvinden bag CPH Good Food og isfirmaet Something Frozen. FØLG MIA PÅ INSTAGRAM: @CPHGOODFOOD MIKA Mika er dessertelsker og uddannet i det søde køkken på Le Cordon Bleu i kagernes by, Paris og efter endt praktik hos topkonditoren Pierré Herme grundlagde hun Magasinet Lækkerier. FØLG MIKA PÅ INSTAGRAM: @MIKA_LAEKKERIER…
Danmarks største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem introducerede i år en særlig dessertkonkurrence, da den løb af stablen for 9. gang på solskinsøen i juni. Og desserter, det kan vi lide. Så hvilken fantastisk oplevelse det var at få lov at komme med back stage og smage, mens dommerne måtte klare den hårde opgave at finde en vinder blandt de tre deltageres vilde kreationer. Detaljerne talte mini-snobrød af briochedej med chokoladedyp, en spiselig chokoladetallerken udformet som Bornholm og et fiskeben af chokolade med røget salt og hyldeblomst, for at nævne et par af højdepunkterne. Vinderen blev Jeppe Foldager fra restaurant Alberto K i København. 4 TING VI GLÆDER OS TIL AT OPLEVE I EFTERÅRET 1. SYDHAVSØERNES FRUGTFESTIVAL Festivalen, der i år kan fejre 10 års jubilæum afholdes i weekenden 17. og…
SØREN JACOBSEN DAMM Søren Jacobsen Damm er madøre, filosof og journalist. Han har skrevet om sin fornemmelse for jazz og desserter i klummen på side 98. HVAD ER DIN YNDLINGSDESSERT OG HVAD SIGER DET OM DIG? Creme Brûlée - jeg er generelt mest til de klassiske desserter. Den sprøde, aromatiske blanding af smør og sukker, gerne med antydning af det brændte, kombineret med to væsensforskellige konsistenser er enkel og alligevel svær at få perfekt. Men når den er perfekt, er den nr. 1. KAN DU GIVE OS TRE GODE GRUNDE TIL AT SPISE DESSERT? ♦ Der er noget befriende grådigt ved at give kroppen en bevidst overdosis sukker. Det er lidt forbudt og utroligt tilfredsstillende.♦ Desserten er tit den perfekte afslutning på et større måltid. Det søde - og godt…
Der findes to skoler inden for hindbærsnittebagning. Enten bager man mørdejen med marmelade i eller også lægger man den sammen med marmelade efter bagning. Jeg er tilhænger af den førstnævnte metode, for jeg er vild med at kagen smelter sammen og bliver til én helhed af skør mørdej og blød hindbærmarmelade. Dejen her er ret blød, da den både er rig på smør og peanutbutter. Så jeg vil anbefale at bruge teknikken med at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir, som gør det nemmere både at rulle ud og at samle snitterne. Brug en god hindbærmarmelade, det gør hele forskellen. OPSKRIFT Mængde: Ca. 18 små snitter Mørdej: 350 g hvedemel175 g sukker200 g smør, køleskabskoldt i tern100 g smooth peanutbutter, køleskabskoldt1 str M æg (50 g), sammenpisket 400 g…