Toscana er nok et af verdens smukkeste vinområder, og midt i Toscana finder man Chianti Classicos 7.000 hektarer vinmarker, omgivet af skove, fritstående søljecypresser, valnøddeog oliventræer. Vinene kan altid genkendes, for på flaskehalsen ses den sorte hane, som er blevet symbolet for Chianti Classico vinene.
Det er den lokale drue sangiovese, som dominerer. Dertil må der iblandes op til 20% af de lokale druer canaiolo og colorino eller de internationale druer cabernet sauvignon, syrah og merlot. Siden 2006 har grønne druer været forbudt.
GEOGRAFIEN
Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, “klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnuovo Berardenga og Poggibonsi i Siena-provinsen, samt Barberino Val d’Elsa, San…
